Parterapi
Parterapi er et trygt rum, hvor I sammen får mulighed for at stoppe op, se på jeres relation og arbejde med det, der betyder noget for jer. Her er der plads til begge parters stemmer, følelser og behov.

Hvad kan parterapi hjælpe med?
– At styrke respekten, samarbejdet og anerkendelsen i forholdet
– At forbedre kommunikationen og får et “partjek” eller eftersyn
– At håndtere konflikter og bryde negative mønstre
– At genfinde nærhed, intimitet og kærlighed
– At bearbejde svigt eller utroskab
– At få redskaber til forældresamarbejdet
– At afslutte et forhold på en værdig og respektfuld måde
EFT-parterapi
– emotionsfokuseret parterapi er en evidensbaseret terapi for par og omsorg for jeres forhold.
Alle parforhold møder udfordringer undervejs. Måske savner I varme, nærhed eller intimitet. Måske går kommunikationen skævt, konflikterne fylder for meget, eller hverdagens rutiner har taget pladsen fra kærligheden. Nogle par søger parterapi for at komme tættere på hinanden igen – andre for at finde en værdig vej, hvis forholdet skal afsluttes.
Min tilgang til parterapi
Jeg møder jer begge upartisk og med respekt for jeres forskellige perspektiver. Parterapi handler ikke om at placere skyld, men om at skabe forståelse, indsigt og nye måder at være sammen på. Samtalerne tilpasses jeres situation – uanset om I ønsker at blive sammen og styrke forholdet, eller om I søger hjælp til at finde en god afslutning.
Som parterapeut lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum, hvor I kan tale åbent og ærligt – også om det, der er svært. Med professionel støtte bliver det muligt at forstå hinanden bedre og tage skridt i den retning, der føles rigtig for jer begge.
Hvis I ønsker at give jeres parforhold tid, opmærksomhed og mulighed for forandring, er I velkomne til at booke en tid til parterapi.
Book en tid
allerede i dag
Er du klar til at tage skridtet videre?
Så er jeg klar til at hjælpe dig.
Du er velkommen til at kontakte mig med eventuelle spørgsmål på mail@jananir.dk eller på 91563210. Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.