Skilsmisserådgivning

En skilsmisse er en af de mest krævende livskriser, man kan gå igennem. Uanset om du selv står midt i bruddet, eller om I som par ønsker støtte til at håndtere processen, kan skilsmisserådgivning være en hjælp.

Hvad kan skilsmisserådgivning hjælpe med?

  • At finde en vej videre – uanset om det er hver for sig eller sammen
  • At håndtere de følelsesmæssige reaktioner ved et brud
  • At støtte børnene i deres sorg og reaktioner
  • At styrke forældresamarbejdet og finde konstruktive måder at kommunikere på
  • At få redskaber til praktiske og juridiske spørgsmål om bopæl, samvær og hverdagen som delt familie
  • At få redskaber til mine, dine og vores børn

Psykologisk hjælp til at navigere i følelser og praktik

Måske er du usikker på, om du skal blive eller gå. Måske kæmper du med sorg, skyld, skam eller vrede. Måske ønsker I som forældre at skabe det bedst mulige samarbejde for jeres børn – selvom parforholdet slutter. Eller måske har du brug for hjælp til at navigere i de mange praktiske og følelsesmæssige spørgsmål, der følger med en skilsmisse.

Min terapeutiske tilgang

Som terapeut er jeg en rolig og neutral støtte i en ofte kaotisk og sårbar tid. Jeg skaber et trygt rum, hvor der er plads til både tvivl, sorg og håb. Hos mig handler det ikke om at placere skyld, men om at finde vejen frem – med hensyntagen til både voksne og børn.

Skilsmisserådgivning kan foregå individuelt eller som par. Samtalerne tilpasses altid jeres situation og jeres behov – med fokus på at skabe overblik, ro og konstruktive skridt videre.

Hvis du eller I ønsker støtte til at komme bedst muligt igennem skilsmissen – med respekt for både jer selv og jeres børn – er I velkomne til at booke en tid til skilsmisserådgivning.

Book en tid
allerede i dag

Er du klar til at tage skridtet videre?
Så er jeg klar til at hjælpe dig.

Du er velkommen til at kontakte mig med eventuelle spørgsmål på mail@jananir.dk eller på 91563210. Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Vi bruger første- og tredjepartscookies til webanalyse, optimering af brugeroplevelsen, sikkerhed, video og adgang til sociale mediefunktioner. Samtykke til statistik betyder, at IP-adresser registreres, men de vil aldrig blive delt med tredjeparter. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage ved at klikke på linket "Cookies" nederst på siden.  Læs mere