Terapi for børn

terapi for børn får jeres barn et trygt og anerkendende rum, hvor følelser kan udforskes gennem samtale, leg eller kreative udtryk. Her kan barnet finde ro, få sprog for det, der er svært, og opdage nye måder at forstå og håndtere sine følelser på.

Terapi for børn

Hvad kan terapi for børn hjælpe med?

  • Selvskade, spiseforstyrrelser, eller anden stærk følelsesmæssig smerte
  • Angst, ængstelse eller uro
  • Sorg, skyld eller vrede ved skilsmisse eller tab
  • Skolevægring, mistrivsel eller udfordringer i sociale relationer
  • Lavt selvværd og problemer med selvtillid
  • Reaktioner på mobning eller ensomhed
  • Støtte til børn med diagnoser som ADHD, autisme eller OCD

Metoder i børnesamtaler

  • Legeterapi
    Gennem leg, figurer, LEGO eller fantasiverdener kan barnet udtrykke tanker og følelser, der ellers er svære at sætte ord på.
  • Samtaler
    Tilpasses barnets alder og udvikling, og suppleres med små øvelser eller reflektioner.
  • Kreative metoder
    Tegning, farvelægning eller andre kreative aktiviteter kan hjælpe barnet med at udtrykke sig.
  • Forældreinvolvering
    Forældre er en vigtig del af barnets trivsel.
    Nogle gange deltager I i samtalerne, andre gange får barnet et frirum alene – vi tilpasser forløbet efter barnets behov.

Min terapeutiske tilgang til dit barn

Når jeg arbejder med børn, tager jeg altid udgangspunkt i barnets individuelle behov og tempo. Nogle børn åbner sig gennem leg, andre gennem ord eller kreative udtryk som tegning og fortællinger. Derfor bruger jeg en kombination af legeterapi, samtaler og kreative metoder, så barnet får mulighed for at udtrykke sig på den måde, der føles mest tryg og meningsfuld.

Jeg møder barnet med nysgerrighed og respekt og giver plads til både sårbarhed, styrker og potentialer. Min tilgang er helhedsorienteret – det betyder, at jeg ser barnet i sammenhæng med de relationer og miljøer, det er en del af, såsom familien, skolen og vennerne. Forældrene spiller en vigtig rolle i processen, og derfor inddrager jeg jer undervejs i Forældrerådgivningen, så I får indsigt i, hvordan I bedst kan støtte jeres barn i hverdagen.

Mit mål er at skabe en balance mellem at give barnet et frirum, hvor det kan være sig selv uden bekymring, og samtidig sikre, at terapien fører til konkrete forandringer, der styrker både trivsel, selvværd og relationer.

Book en tid
allerede i dag

Er du klar til at tage skridtet videre?
Så er jeg klar til at hjælpe dig.

Du er velkommen til at kontakte mig med eventuelle spørgsmål på mail@jananir.dk eller på 91563210. Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Hvorfor vælge mig som terapeut?

Jeg har over 20 års erfaring med at tale med børn og unge, bl.a. som trivselslærer, psykoterapeut hos TUBA og børnesagkyndig i Familieretshuset og Familieretten – også når det er svært at sætte ord på tingene. Mange oplever, at de hurtigt kan slappe af hos mig, fordi jeg møder dem, der hvor de er. Børn og unge fortæller mig, at de føler sig trygge og føler sig set og hørt, når de kommer i min praksis.

Jeg kan hjælpe dig med at:

  • Få mere ro og styrke i hverdagen
  • Skabe bedre relationer til dem, du er tæt på
  • Finde ud af, hvad der egentlig foregår indeni dig
  • Håndtere svære følelser som angst, vrede, sorg og lavt selvværd
  • Få et sted, hvor du bare kan være dig – uden at skulle præstere eller forklare dig

Vi bruger første- og tredjepartscookies til webanalyse, optimering af brugeroplevelsen, sikkerhed, video og adgang til sociale mediefunktioner. Samtykke til statistik betyder, at IP-adresser registreres, men de vil aldrig blive delt med tredjeparter. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage ved at klikke på linket "Cookies" nederst på siden.  Læs mere